Skip to content Skip to footer
Samhandelsaftale

Infrastruktur & netværk

Complea

Vi sikrer fundamentet under jeres IT-løsning.

En stabil og sikker IT-drift starter med et solidt fundament.

Som en del af Samhandelsaftalen hjælper Complea med rådgivning, levering, installation og drift af virksomhedens infrastruktur og netværk.

Vi tager udgangspunkt i jeres behov og sikrer et setup, der fungerer i hverdagen – og kan udvikle sig i takt med virksomheden.

Wifi

Trådløst netværk er en forudsætning i de fleste virksomheder i dag. Samtidig stilles der stadigt større krav til kapacitet, stabilitet og sikkerhed, efterhånden som arbejdsformer, systemer og enheder udvikler sig.

Hos Complea rådgiver vi om og leverer WiFi-løsninger, der matcher jeres virksomhed og jeres måde at arbejde på. Som en del af Samhandelsaftalen sørger vi for, at jeres trådløse netværk er korrekt dimensioneret, sikkert opsat og stabilt i drift.

Vi identificerer behovet
Vi tager udgangspunkt i jeres fysiske rammer, antal brugere, enheder og anvendelse af netværket. På den baggrund planlægger, installerer og idriftsætter vi en løsning, der giver den rette hastighed og dækning – uden flaskehalse i hverdagen.

WiFi-løsningen indgår i den samlede IT-drift og overvåges løbende, så vi hurtigt kan reagere, hvis der opstår udfordringer.

Infrastruktur

Virksomhedens IT-infrastruktur udgør det samlede fundament for systemer, enheder og forbindelser. I takt med, at virksomheder benytter flere platforme, flere devices og nyere teknologi, bliver infrastrukturen mere kompleks og stiller større krav til stabilitet og sikkerhed.

Hos Complea gennemgår vi jeres eksisterende setup og rådgiver om, hvordan infrastrukturen bedst understøtter jeres daglige opgaver.

Infrastruktur, der dækker jer ind
Vi sikrer et sammenhængende og driftsikkert netværk – både internt (LAN) og i forbindelsen til omverdenen (WAN). Løsningen tilpasses jeres behov og indgår som en integreret del af Samhandelsaftalen.

Klar til både nutid og fremtid
Det er vigtigt, at infrastrukturen fungerer i dag – men også at den kan håndtere fremtidig vækst og ændrede behov. Derfor tænker vi skalerbarhed og fremtidssikring ind fra starten.

Firewall

Firewall løsningen er en central del af virksomhedens IT-sikkerhed og fungerer som grænsen mellem det interne netværk og omverdenen. Den skal både beskytte mod uønsket trafik og sikre, at systemer kan kommunikere stabilt og sikkert.

Hos Complea rådgiver vi om valg og opsætning af firewall, så løsningen matcher jeres virksomhed, jeres brugere og jeres samlede IT-setup. Firewalls ses ikke som en isoleret komponent, men som en integreret del af Samhandelsaftalen.

Sikkerhed og stabil drift
Når firewall indgår i jeres IT-løsning, sørger vi for:
• Korrekt opsætning og segmentering af netværket
• Beskyttelse mod eksterne trusler og uautoriseret adgang
• Løbende opdatering og vedligehold
• Overvågning og alarmering ved unormal trafik.

Firewall løsningen overvåges løbende, så vi hurtigt kan reagere ved sikkerheds- eller driftsmæssige hændelser.

Hardware (PC, skærme, servere)

Hardware er det fysiske fundament under IT-løsningen og har stor betydning for både brugeroplevelse og driftsstabilitet. Hos Complea hjælper vi med at vælge og levere hardware, der passer til jeres behov – og som er klar til drift fra dag ét. Som en del af Samhandelsaftalen kan vi levere:

• PC’er og laptops
• Skærme og tilbehør
• Servere og tilhørende udstyr
• Netværkskomponenter.

Rådgivning før indkøb
Vi tager altid udgangspunkt i brugerne og arbejdsgangene. Ikke alle har behov for samme udstyr, og derfor hjælper vi med at finde den rette balance mellem performance, stabilitet og økonomi.

Når hardware leveres gennem Complea, tænkes det ind i helheden, så kompatibilitet, opsætning og support hænger sammen med resten af IT-løsningen.

Installation & udrulning

En IT-løsning fungerer først optimalt, når den er korrekt installeret, konfigureret og taget i brug. Som en del af Samhandelsaftalen sørger Complea for, at installation og udrulning foregår struktureret og kontrolleret, så påvirkningen af hverdagen bliver minimal.
Vi hjælper blandt andet med:

• Installation af netværk, firewall og udstyr
• Udrulning af PC’er og arbejdsstationer
• Opsætning af brugere, rettigheder og sikkerhed
• Test og kvalitetssikring før idriftsættelse.

Struktur – også når virksomheden vokser
Når nye medarbejdere starter, eller virksomheden udvider, sikrer vi en ensartet og effektiv udrulning hver gang. Det giver jer en IT-løsning, der er nem at skalere og let at arbejde videre med.

Kontakt os

Stabil IT starter her

En stærk infrastruktur er afgørende for stabil drift og vækst.
Udfyld formularen og lad os drøfte jeres behov.