Skip to content Skip to footer
Karriere

Team Coordinator

Complea søger en struktureret og administrativt stærk Team Coordinator

Er du god til at skabe ro, fremdrift og overblik, og har du flair for effektiv koordinering? Så er du måske vores nye Team Coordinator til hovedkontoret i Aalborg. 

Som Team Coordinator hos Complea kommer du til at arbejde tæt på driften og spille en vigtig rolle i at skabe struktur og overblik i hverdagen. Du understøtter vores driftsafdelinger med fakturering, opfølgning og koordinering af processer, og du bliver bindeleddet mellem flere teams og interne funktioner.

Rollen er perfekt til dig, der trives med struktur, detaljer og fremdrift, og som har lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor tempoet er højt, og hvor samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af driftsorganisationen, og du får mulighed for at sætte dit præg på både arbejdsprocesser, kvalitetssikring og optimeringer i takt med, at du lærer hele forretningen at kende.

Hos Complea bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du vil opleve et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab.
Dit primære arbejdssted vil være Aalborg. Der kan forekomme samarbejde og møder på tværs af vores øvrige lokationer.

Jobbet som Team Coordinator
Jobbet indbefatter bl.a.:

•    Fakturering, opfølgning og koordinering af driftsrelaterede opgaver
•    Understøttelse af driftsledelsen med administrative og strukturelle opgaver
•    Opfølgning på åbne sager, deadlines og leverancer i samarbejde med driftsafdelingerne
•    Kvalitetssikring og opdatering af data i relevante systemer
•    Kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og interne teams
•    Bidrage til optimering af arbejdsgange, processer og dokumentation
•    Administrative ad hoc opgaver på tværs af afdelingen.

Vores kommende kollega
Vi forestiller os, at du:
•    Har erfaring fra en administrativ, koordinerende eller driftsrelateret rolle
•    Trives i en funktion med både rutiner, struktur og ad hoc opgaver
•    Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af teams
•    Arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
•    Har gåpåmod, godt humør og trives i et team 
•    Er ansvarsbevidst, fleksibel og løsningsorienteret
•    Har gode IT-kompetencer og flair for at lære nye systemer at kende.

Velkommen til Team Complea
Vi kan tilbyde dig:
•    En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
•    En grundig introduktion til teamet samt oplæring i processer og systemer
•    Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger 
•    En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
•    En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes  
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy.  

Tiltrædelse:
Tiltrædelse efter aftale. Samtaler afholdes løbende.

Har stillingen vakt din interesse, så send gerne dit CV til vores People & Culture Assistant, Jeanne Bonde-Hare på mail jbh@complea.dk. 

En ansøgning er ikke et krav, hvis dine kompetencer og erfaringer fremgår tydeligt af CV’et.

Ved at indsende dit CV giver du samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du accepterer samtidig, at vi må opbevare dit ansøgningsmateriale i op til 6 måneder.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jeanne Bonde-Hare via ovenstående mail.

Om Complea
Complea består af +70 talentfulde medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Frederikshavn, Horsens og Odense, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger. 

Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, – og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet. 
Vi befinder os på en spændende rejse, hvor Compleas målrettede vækststrategi kommer til at byde på både organisk vækst samt styrkelse af vores tilstedeværelse igennem opkøb. Derfor glæder vi os til at byde mange flere Compleanere velkommen. 

Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi tager hånd om hver enkelte medarbejder gennem Complea Academy, som sikrer personlig og faglig udvikling.