Complea søger relationsskabende Sales Managers
Vi udvider vores salgsteam, og søger derfor proaktive Sales Managers, der kan kombinere solid B2B-salgserfaring med lysten til at skabe værdi for vores kunder gennem professionelle IT-løsninger.
Som Sales Manager hos Complea får du en central rolle i at drive vores salgsindsats i regionen. Du bliver en kommerciel frontløber, der opbygger, udvikler og vedligeholder stærke kunderelationer, samtidig med at du identificerer nye muligheder i markedet. Du arbejder tæt sammen med vores tekniske konsulenter, ledelse og det øvrige salgsteam for at sikre, at vores kunder får rådgivning og løsninger, der skaber reel forretningsværdi.
Vores kunder spænder bredt, og du får mulighed for at arbejde på strategisk niveau med beslutningstagere, hvor du rådgiver om IT infrastruktur, digitalisering og sikkerhed. Opgaverne spænder fra opsøgende arbejde og mødeaktivitet til udarbejdelse af tilbud og opfølgning, alt sammen med fokus på at skabe gode kundeoplevelser og langvarige samarbejder.
Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Horsens, hvor du vil opleve et stærkt kollegialt fællesskab og en kultur, hvor åben dialog og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Jobbet som Sales Manager
Jobbet indbefatter bl.a.:
• At styrke den fortsatte vækst, som Complea oplever gennem salgsprocessen
• Identificere og opsøge nye kunderelationer i Danmark
• Tæt samarbejde med salgsteamet
• Bidrage til salgsplanlægning og opfølgning på kunder
• Vedligeholdelse af data i CRM-system
• Aktiv deltagelse i nye koncepter og initiativer, der styrker salgsprocessen.
Vores kommende kollega
Vi forestiller os, at du:
• Har salgserfaring fra tidligere job
• Motiveres af opsøgende salg og kan begå dig på et strategisk niveau
• Er aktivt opsøgende og deltagende i relevante netværk
• Har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dit arbejde
• Har gåpåmod, et godt humør og trives i et team
• Er ansvarsbevidst, fleksibel og løsningsorienteret i din opgaveløsning
• Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Velkommen til Team Complea
Vi kan tilbyde dig:
• En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
• En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne
• Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger
• En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
• En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes
• Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy.
Tiltrædelse:
Tiltrædelse efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Har stillingen vakt din interesse, så send gerne dit CV til vores People & Culture Assistant, Jeanne Bonde-Hare på mail jbh@complea.dk.
En ansøgning er ikke et krav, hvis dine kompetencer og erfaringer fremgår tydeligt af CV’et.
Ved at indsende dit CV giver du samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du accepterer samtidig, at vi må opbevare dit ansøgningsmateriale i op til 6 måneder.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jeanne Bonde-Hare via ovenstående mail.
Om Complea
Complea består af +70 talentfulde medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Frederikshavn, Horsens og Odense, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger.
Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, – og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet.
Vi befinder os på en spændende rejse, hvor Compleas målrettede vækststrategi kommer til at byde på både organisk vækst samt styrkelse af vores tilstedeværelse igennem opkøb. Derfor glæder vi os til at byde mange flere Compleanere velkommen.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi tager hånd om hver enkelte medarbejder gennem Complea Academy, som sikrer personlig og faglig udvikling.

