Complea søger en engageret og løsningsorienteret Project Manager
Er du stærk i koordinering, god til kunder og motiveret af at drive IT projekter i mål? Så er du måske vores nye Project Manager til kontoret i Horsens.
Som Project Manager hos Complea får du en spændende hverdag med tæt kundekontakt, ansvar for egne projekter og samarbejde på tværs af organisationen. Du kommer til at drive både opstart af nye kunder og projekter for eksisterende samarbejdspartnere, og du er med hele vejen fra planlægning og koordinering til opfølgning og gennemførsel.
Du arbejder tæt sammen med vores dygtige konsulenter, afdelingsleder og øvrige kolleger for at sikre, at projekterne leveres effektivt og i et tempo, hvor kunderne føler sig trygge. Rollen passer godt til dig, der trives med dialog, struktur og handlekraft, og som lykkes med at skabe overblik, også når opgaverne varierer.
Hos Complea bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og deler viden. Samarbejde, ansvar og god kommunikation er en naturlig del af hverdagen, og du vil opleve et stærkt fællesskab, hvor vi gør vores bedste for at skabe værdi for kunderne.
Dit primære arbejdssted vil være Horsens. Derudover vil der løbende være kundebesøg og samarbejde på tværs af vores andre lokationer.
Jobbet som Project Manager
Jobbet indbefatter bl.a.:
• Opstart af nye kunder samt projektledelse af projekter for eksisterende kunder
• Rådgivning og sparring med kunder om løsninger og fremdrift
• Tæt samarbejde med afdelingslederen, konsulenterne og øvrige interne teams
• Planlægning og koordinering af projekter fra start til slut
• Effektiv eksekvering i samarbejde med kunden, kolleger og eventuelle eksterne leverandører
• Deltagelse i interne projekter og udviklingstiltag, der kræver projektledelse
Vores kommende kollega
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med projektstyring eller projektkoordinering, gerne inden for IT
• Har teknisk flair eller interesse for at tilegne dig ny viden
• Kan begå dig på et strategisk niveau ude hos kunderne
• Er løsningsorienteret og kan se potentiale frem for begrænsninger
• Har gåpåmod, er fleksibel og har et godt humør
• Er udadvendt og har et naturligt forhold til kunder og kolleger
Velkommen til Team Complea
Vi kan tilbyde dig:
• En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
• En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne
• Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger
• En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
• En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes
• Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy – herunder relevante certificeringer, kurser mv.
Tiltrædelse:
Tiltrædelse efter aftale. Samtaler afholdes løbende.
Har stillingen vakt din interesse, så send gerne dit CV til vores People & Culture Assistant, Jeanne Bonde-Hare på mail jbh@complea.dk.
En ansøgning er ikke et krav, hvis dine kompetencer og erfaringer fremgår tydeligt af CV’et.
Ved at indsende dit CV giver du samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik. Du accepterer samtidig, at vi må opbevare dit ansøgningsmateriale i op til 6 måneder.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du ligeledes velkommen til at kontakte Jeanne Bonde-Hare via ovenstående mail.
Om Complea
Complea består af +70 talentfulde medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aalborg, Frederikshavn, Horsens og Odense, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger.
Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, – og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet.
Vi befinder os på en spændende rejse, hvor Compleas målrettede vækststrategi kommer til at byde på både organisk vækst samt styrkelse af vores tilstedeværelse igennem opkøb. Derfor glæder vi os til at byde mange flere Compleanere velkommen.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi tager hånd om hver enkelte medarbejder gennem Complea Academy, som sikrer personlig og faglig udvikling.

